Bestil elektriker
Privat
Erhverv

FÅ BESKED NÅR NOGEN BRYDER IND!

OG ASSISTANCE FRA POLITIET NÅR DER SKAL REAGERES.

Med et alarmsystem fra Helbo Hansen sikrer I, at et indbrud ikke går upåagtet hen. Alarmsystemet nedsætter risikoen for indbrud, men alarmsystemets virkelige opgave er at alarmere om hændelser og stresse indbrudstyven. Forskellige detektortyper kan dedikeres til specifikt at løse forskellige opgaver både indvendig og udvendig, på døre eller i rum som I ønsker sikret.

Helbo Hansen er certificeret inden for både alarmsystemer og videoovervågning. Det sikrer jer den rigtige og korrekte løsning, udført håndværksmæssigt forsvarligt og sikret til jeres fulde tilfredshed. Selvfølgelig altid indledt med en indgående dialog med jer samt grundig behovsafdækning.

Konfigureres alarmsystemet efter det eller suppleres alarmsystemet med videobilleder og opkobling til en kontrolcentral, sikrer Helbo Hansen at alarmen overgives til Politiet som omgående skal reagere, såfremt de har ressourcer til det. Hurtigere og bedre reaktion kan man ikke få. Dette gælder alle alarmsystemer installeret af Helbo Hansen.

Alle vore alarmsystemer er ”åbne” centraler. Således vil I med en løsning fra Helbo Hansen ikke stå i en situation, hvor I er bundet til Helbo Hansen på service eller vedligeholdelse. Et sådant samarbejde sker udelukkende på baggrund af gode relationer og tilfredse kunder.


HELBO HANSEN HAR OVERORDNET 3 LØSNINGSTYPER:

Privathjemsalarm med mulighed for betjening enten via koder, nøglebrikker, Pc-software eller mobilapplikation. Privathjemsalarmen kan også omfatte dedikeret videokamera, som hører til alarmsystemet eller et separat professionelt videoovervågningssystem.

Desuden kan privathjemsalarm suppleres med røg-, vand- og gasdetektorer, som i sidste ende kan redde liv. Desuagtet hvordan den opbygges, kan I vælge mellem signal til mobiltelefon eller kontrolcentral med tilhørende serviceaftale. Vort alarmsystem til privathjem er forsikringsgodkendt og skal, til forskel for mange andre alarmsystemer, således ikke skiftes ud, hvis der kommer et krav fra jeres forsikringsselskab.

Små og mellemstore erhvervs- og institutionsløsninger med stor kapacitet, pc-software og mulighed for adgangskontrol integration. Systemet giver samtidig mulighed for opdeling af separate zoner og alarmgrupper, som kan kombineres med forskellige medarbejderes individuelle behov og rettigheder.

Desuden er centralen opbygget som fuldt adresserbar for nøjagtig identifikation af, hvor alarmen kommer fra og kan udstyres med flere betjeningspaneler, som fælles eller individuelt betjener specifikke områder. Opkobling til kontrolcentral er en nødvendighed for optimal brug af disse typer af alarmer. Der medfølger også mobilapplikation.

Mellemstore og store erhvervs- og institutionsløsninger med flere adresser eller behov for systemintegration. Alarm netværksløsninger med mulighed for fuld integration af tyverialarm, adgangskontrol og videoovervågning fra mange sites, der alle styres fra fælles kontrolpunkt.

Mulighederne er mange, og med et sådant system vil jeres virksomhed været fremtidssikret mht. sikringsløsning i rigtig mange år.